Turen går til Schweiz   

Jeg havde sat mig for, at jeg ville ud at rejse imellem 1 hovedforløb og 2 hovedforløb. I starten var jeg ret sikker på, hvor jeg skulle hen, Australien. Men en dag kom min chef så og sagde, at han syntes jeg skulle prøve noget helt andet. Han syntes, jeg skulle tage til et land, som vi næsten ikke hører noget om – noget helt anderledes. Jeg gik med tanken lidt og vidste ikke helt. Men en dag kom Travel to Farm ud på vores skole, for at fortælle om alle de fantastiske steder, man kunne tage hen. De nævnte landet Schweiz, og i det samme tænkte jeg, at det var der til jeg skulle hen!Billede3

Jeg får snakket med dem fra Travel to Farm og får sat noget i gang. Cirka en måned efter jeg havde kontaktet dem får jeg så en mail, hvor der står, at de har fundet et sted til mig. Jeg bliver vildt glad og sagde ja med det samme, inden jeg sådan rigtig havde set, hvad det egentlig var, jeg skulle ned til.
Jeg skulle ned til en lille ejendom, hvor de havde 17 køer og 19 ha, det lyder ikke af meget, men blev overrasket over hvordan det var, efter jeg kom der ned.

Efter jeg havde kørt i 13 timer og sovet en 3 timer, havde jeg så kørt de 1313 km. Det var virkelig mærkeligt at man lige pludselig gik fra den ene dag og kunne forstå hvad folk siger og så til den anden og næsten ikke forstå en brik af det tyske de snakkede. Men efter jeg havde været dernede i en måneds tid, blev det meget bedre, og jeg kunne forstå, hvad de sagde til mig, og jeg kunne svare igen på tysk. I dag er jeg gået fra næsten ikke kunne noget tysk, til at kunne snakke flydende tysk.

Da jeg kommer derned, viser min chef så, hvor det er jeg skal bo de næste fire måneder, i en container. Jeg tænker at det kan han da ikke mene, men den var god nok. Men efter jeg havde vænnet mig til tanke, var det faktisk okay at bo i den, for der var jo det der skulle være, en seng, tv, bord, stole og et tøj skab.

En af mine faste arbejdsopgaver var, at jeg skulle hjælpe med at malke og fodre hver dag. Vi startede dernede hver morgen kl. 05.30 hvor han begyndte at malke, mens jeg fodrede. Det lyder virkelig vildt, at man vi skulle være to folk til at passe den smule køer, men det skulle vi. For når vi malkede skulle vi sidde i et minut og tørre af, for at koen var klar til at blive malket. Så det tog alligevel lang tid for at malke. Imens den ene malkede, gav den anden foder. Det blev givet med greb og skovl. Vi gav majs og HP- pulp med skovl og så gav vi wrap baller med greb, som først skulle rystes fra hinanden, inden vi Billede1gav det til køerne.
Efter vi var færdig med alt det i stalden om morgen, skulle vi så til og i gang med alt muligt andet. Som fx snitte majs, skårlægge, plukke æbler, hakke ukrudt i jordbær, tage kartofler op, køre roer til fabrik, sprede møg ud og meget mere. Men dagene de gik virkelig stærkt dernede. Især da vi var i gang med at tage kartofler op, for der begyndte vi om morgen med at malke og så lige hurtig få noget morgenmad. Så da klokken blev 08.15 skulle kartoffeloptageren helst køre og så indtil kl. 11.30, for så passede det at vi var hjemme og klar til middag kl. 12.00. Om eftermiddag begyndte vi igen kl. 13.15 og til kl. 17.00. Når vi var færdige, skulle vi hurtigst muligt hjem, for vi skulle hjem for at malke og inden vi var færdig var klokken 18.30 – 19.00. Sådan stod det på i 6 uger hver eneste dag på nær om søndagen, for der havde jeg fri.
Jeg var ansat sådan at jeg havde 6 fri dage på en måned og det var næsten altid fra lørdag middag og så hele søndagen, at jeg havde fri.

Jeg kan kun anbefale alle andre, der bare har den mindste tanke om at tage ud for at rejse, TAG AF STED!! For det det er virkelig en oplevelse for livet, som man sent vil glemme. Man skal ikke være bange for, at man ikke kan snakke engelsk eller tysk, for det skal man hurtig komme til at lære.

 

Billede2

Kristian Ballebye